Så lidt skal der til…

Et klik på computeren, og information og billeder i massevis vælter ind.Midt i at man sidder og arbejder på nettet eller læser vigtige nyheder, så popper der irriterende reklamer op.
De springer ind og blokerer skærmen, så man skal bruge sin dyrebare tid på at lukke dem. Som om det ikke er nok, at postkassen bliver kvalt i Føtex og Bilka kataloger, så skal man også plages af dem på nettet.
Jeg opdagede til min forundring, at det ikke er alle reklamer på nettet, der er sendt som spam fra butikker, som bare vil have mine penge.
Billeder af forældreløse børn, som bedende kigger på mig fra skærmen, bryder ind i min travle hverdag og får mig til at stoppe op.

”Sponsorer et hjælpeløst barn for 50 kr.”, ”Egyptisk politi overgiver kristen pige til hendes voldelige familie”, ”Vietnamesiske kristne dræbt og fængslet under razziaer i Laos”…

Sådan lyder hverdagen for mange mennesker, som dagligt ser død, mishandling, frygt, tortur og farer i øjnene. Jeg kan lukke browseren ned, når jeg ikke kan holde nødråbet ud længere. Men det får ikke råbet til at tie, det giver stadig ekko ud over jorden.
Jeg kan ikke rumme alle, der skriger. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan dog hjælpe én.
Vi kan bede for de forfulgte, vi kan række hånden ud til dem, som ikke har noget andet håb. Vi kan sikkert få råd til at trække en halvtredser ud af slikbudgettet til fordel for et sponsorbarn.
Det handler ikke om vores penge.
Det handler om vores motiv.

Sammen kan vi gøre en forskel. En femmer her og en tyver der, en bøn i ny og næ. Pludselig har vi bygget et hjem til 100 aidsbørn i Afrika. Du har været med til at genopbygge ødelagte hjem og byer i Sydamerika.
Du har været med til at give ti tons tøj til et oversvømmelsesområde i Rumænien. Du har været med til at betale for undervisningsmateriale til 20 kinesiske skoler. Og det har kun kostet dig lidt af din tid og lidt af din velstand…

Så lidt skal der til…